+45 43 96 16 05       Dag-til-dag-levering       God gammeldags service

Lær os bedre at kende

Mød Sjøbeck Øl og Vand A/S

Billede

2001 - Sjøbeck Catering


I 2001 stifter Annette og Johnny Sjøbeck Catering.

Her anskaffes den første lastbil og Johnny Sjøbeck leverer varene. Billedet viser en stolt Johnny Sjøbeck foran den første lastbil, som endte med at være første spadestik i historien om det nu velkendte Sjøbeck Øl og Vand.

Billede
Billede

2003 - HUMLE 2


I 2003 udvider forretningens sig, med opkøbet af konkurrenten Humle 2.

Humle 2 var et selvstændigt øldepot, ligesom Sjøbeck Øl og Vand.
Humle 2 var på det tidspunkt større end Sjøbeck Øl og Vand og tilføjede både ansatte og kunder til forretningen - og vi har stadig glæde af dem, den dag i dag.

Billede

2007 - Børsens Gazellepris


Opkøbet af Humle 2 bragte en tid med stor vækst. Det anerkendte Børsen med en Gazelle-pris.

De nye kunder og ansatte fra Humle 2 gav os de fornødne resourcer til at fordoble vores omsætning indenfor 4 år, som det er krævet for at blive Gazelle-virksomhed.

2010 - Omegnens Øl og Vand


D. 1. december 2010 foretog vi endnu en udvidelse, med købet af Omegnens Øl og Vand.

Udvidelsen gav os både materiale og personale, som vi ikke vil være foruden i dag. Her overtog vi kunder, lastbiler, fadølsanlæg og chauffører. Omegnens Øl og Vands personale og kunder mærkede meget lidt til omlægningen, da grundværdien; God gammeldags service var gældende begge steder.

Billede
Billede

2012 - Gl. Carlsberg Lager


Da Gamle Carlsberg Lager, og senere Carls Lager, udgik fra markedet, var der stadig en stor efterspørgsel på øllen. Sjøbeck fik derfor produceret deres egen lager-øl, Gamle Jacob, som overtog pladsen.

Den store succes af Gamle Jacob blev også til et samtaleemne på et møde mellem Johnny Sjøbeck og Carlsberg, en beskeden dag på Rebæk Bodega, i Hvidovre.

Markedet manglede en lager øl og Johnny opfordrede til at Gamle Carlsberg Lager kom tilbage igen.
Der blev ringet rundt og undersøgt mulighederne og inden frokosten var omme, var det bestemt at Gamle Carlsberg Lager skulle tilbage på markedet.

Og sådan blev Carlsbergs ældste produkt genoplivet over 3 x 3 håndmadder mellem Johnny Sjøbeck, Peter Quist og Henrik Vang.

Gamle Carlsberg Lager kom på markedet igen d. 5. marts 2012.

2013- Flytning til nyt domicil


Korsdalsvej 113, 2610 Rødovre - nye lokaler.

På grund af flere års vokseværk, var Dalager 3-5 desværre blevet for småt. Omegnens gamle bygninger på Korsdalsvej 113 blev derfor klargjort og D. 1. marts 2013 flyttede vi ind i de nye bygninger, så vi kunne få mere plads til at servicere alle vores kunder på den bedste måde.

2013 - Otto Chili-Lakrids Øl


2013 blev året hvor Sjøbeck Øl og Vand prøver sig som fantombryggeri igen, med relanceringen af Otto.

Selvom det var dejligt at kunne sælge Gamle Carlsberg Lager igen, så var der charme ved at producere sin egen øl.

Det lagde grundlaget for fødslen af Otto.
Otto blev født som en chili-lakrids øl, for at appellere til det voksende marked for special-øl.

Otto kom på markedet i april 2013. Bryggeriet vi samarbejdede med lukkede og Otto åndede derfor ud i januar 2014. Det er dog ikke det sidste der ses til Otto..

2015 - Spiritus


I 2015 introducerer vi Spiritus i vores sortiment, for at møde vores kunders ønske.

Vi har gennem alle årene løbende udvidet vores sortiment gennem efterspørgsel.

I 2015 foretog vi den største udvidelse i vores historie, med introduktionen med spiritus.

Vi har nu et kæmpe udvalg, som kan imødekomme alt fra små værtshuse, caféer og natklubber til koncernjulefrokoster og arrangementer.

2016 - Snacks, isterninger & kaffe!


Sjøbeck Øl, vand, snacks, isterninger og kaffe?

Vi har dog valgt at holde fast i navnet "Sjøbeck Øl og Vand", men i 2016, for første gang, bevæger Sjøbeck sig udenfor drikkevarer, med tilføjelsen af snacks.

I Februar 2016 startede salget af chips, peanuts og flæskesvær.
Det har siden udvidet sig!

2016 - Otto vender tilbage!


Otto vågnede op fra hi.

2016 vendte Otto Chili Lakrids Øl tilbage. Samme smag, men med en flot ny etikette.
Selvom Otto fik nogle stærke fans, var den for speciel til masserne og den sidste kasse otto blev solgt i 2018.

Billede

2017 - Endnu en Gazelle!


10 år efter vores første Gazelle, fik vores statue en ven på hylden.

Med introduktionen af spiritus i vores sortiment, steg vores omsætning. Vores kunder var ellevilde med ikke at skulle ud og købe det andet steds. Sammen med et stærkt arbejde fra vores salgsafdeling, fordoblede vi igen vores omsætning indenfor 4 år og blev udnævnt Gazelle-virksomhed igen.

God, gammeldags service!

Vores mål er at give god, gammeldags service – det vil sige den service, som de store øldepoter leverede i gamle dage, hvor de bragte varer ud hver uge.

Der er især en fordel for kunder med små lagerrum, da de ikke behøver at bestille varer hjem i store mængder. Vi sørger for at tingene bliver sat på plads på lageret, så de er klar når I skal bruge dem.

En leverandør, en regning, en levering!


Med vores brede sortiment af produkter, kan vi sørge for, at du kun behøver handle et sted for at få fat i alle dine drikkevarer.

Vi ved af erfaring, at ikke alle værtshuse, restauranter eller barer har samme behov og derfor er vi ikke være begrænset af leverandørens sortiment.

Vi har et stort udvalg af produkter


›  Carlsberg
›  Tuborg
›  Nørrebro Bryghus
›  Gourmet Bryggeriet
›  Vestfyen
›  Maribo
›  Refsvindinge
›  Ølfabrikken
›  Thisted Bryghus

Billede

Kontakt os

Vi er klar til at hjælpe!


Ekstra service til vores kunder

Grafisk arbejde, tilbud, åbningstider og meget mere


Vi tilbyder også hjælp til facade renovering hos alle vores samarbejdspartnere. Dette brede sortiment – sammen med vores gode gammeldags service og sunde værdier – håber vi vil gøre os til din foretrukne leverandør.

Har du brug for hjælp, så står vi altid klar til at hjælpe dig. Du har mulighed for at ringe eller skrive til os.